HISTORISK TILBAGEBLIK
Natten mellem den 21. og 22. september 1833 brændte møllen i Lumsås. Det var en alvorlig afbrydelse af det lokale mølleri, men ikke afslutningen på historien.
Ifølge møllens egen historiske gennemgang gik Hans Kargaard Thomsen i gang med genopbygningen i foråret 1834. Han døde i juni samme år, før arbejdet var færdigt. I august kunne hans enke, Juliane Christiansdatter, lade den nye mølle brandforsikre. Det er denne mølle, der fortsat står i Lumsås.
Stedets møllehistorie går endnu længere tilbage. Den lokale gennemgang nævner Mikkel Møller allerede i 1610. Gennem de følgende århundreder blev møllen solgt, overtaget og genopbygget, mens nye generationer fortsatte arbejdet.
Mølleriet blev siden udfordret af, at gårde fik egne kværne, og at brugsen solgte mel. Den historiske beretning angiver, at møllen malede frem til 1940.
Tilbageblikket handler om hændelser i 1800-tallet – der er ikke tale om en ny brand. Historien minder om, at et kendt vartegn også rummer spor efter tab, arbejdsår og lokale kræfter, som valgte at begynde igen.
Denne artikel er skrevet ved hjælp af AI.
